Lidt om min uddannelsesvej og hvad jeg laver nu...

Jeg er efterhånden blevet 59 år - født i 1961... Til oktober runder jeg 60... Mærkeligt at tænke på, for jeg føler mig overhovedet ikke som en 60-årig... Men alder generer mig ikke - Alternativet er værre. 

Jeg blev født i Valby - voksede op og gik i skole i Herlev - var et par år på N. Zahles Gymnasieskole på Nørre Vold... og tog en matematisk-musisk studentereksamen på Nørre G i Brønshøj i juni 1980. 

1. august samme år blev jeg ansat som laboratorieassistent på Statens Husdyrsbrugsforsøg på Frederiskberg... Nu ligger forsøgsstationen i Jylland... Jeg afsluttede i juni 1982 laborantuddannelsen med UG- i gennemsnit (biolog- kemi og fysiklaborant) på Laborantskolen i Rådmandsgade. 

Jeg arbejdede i knap 6 år, som udviklingslaborant på A/S Alfred Benzon (firmaet er lukket for mange år siden) - udvikling af holdbarhedsforsøg på virksomhedens præparater. Dels medicinalvarer - dels konfekture og babyprodukter. 

I 1986 nåede jeg et punkt i mit arbejdsliv, hvor jeg ville videre. Derfor tilmeldte jeg mig læreruddannelsen på Københavns Dag- og aftenseminarium i august 86. Jeg gik på KDAS om aftenen i 4 år. Mine linjefag var musik og hjemkundsskab (Det hed det dengang). Efter halvandet år sagde jeg mit arbejde som laborant op- og jeg fik arbejde som vikar på Borup Skole fra august 1988. Jeg landede lige i et skema med specialundervisning - og det lå mit hjerte nær. 

Mit virke som lærer har varet i rigtig mange år - jeg blev færdiguddannet i 1990 og har arbejde med mange forskellige grupper og fagkombinationer. Det blev til 21 år på hhv. Sorø Privatskole, Frederiksberg Skole i Sorø, Ungeprojektet i Jærgerspris - og tilbage på Frederiksberg Skole. 

Undervejs i forløbet har jeg taget dansk på linje - som første hold på fjernundervisning i Nørre Nissum... Jeg har en PAS-konsulent uddannelse fra Munkholm (psykolog, Steen Hilling) et pædagisk redskab til at afdække læringsstile og lægge undervisningsplaner ud fra et menneskes potentialer og kompetencer i et aldersspænd fra 5 til 90 år. Jeg har deltaget et virvar af kurser inden for it - psykologi og tillidshverv. 

Fra 2009 blev jeg ansat på VUC Vestsjælland Syd - nu hedder vi HF & VUC Klar. Undervejs i min ansættelse, har jeg taget diplomuddannelser i FVU, Dysleksi - og karriere- og erhvervsvejledning. 

I 2017 blev jeg leder for AVU - og efterhånden har mine titler udviklet sig til, at jeg nu er vicerektor og uddannelseschef for AVU. 

Jeg nærmer mig den alder, hvor jeg overvejer, hvad jeg dog skal få tiden til at gå med, når jeg skal pensioneres... Og derfor kære læser, er jeg i gang med at bygge min lille virksomhed op. 

Jeg fik købt mit bioressonanapparat i februar 21 - og siden da er al fritid gået til at uddanne mig inden for området. 

Mange hilsner

Lene